FAQ

Om træsnittene

Hvert træsnit trykkes i hånden på grafikpapir af høj kvalitet. Jeg blander farverne af oliebaseret tryksværte, og farven kan derfor variere fra tryk til tryk. Der kan også være ujævnheder i farvelaget, og trykkene er derfor forskellige fra hinanden. Motiverne er enten trykt med en træplade, der er savet fra hinanden som en puslespilsplade eller trykt med metoden reduktionsteknik, hvor der for hver tryk-gang er skåret mere af pladen væk. Motiverne er ofte hentet fra kunsthistorien og med fokus på kvinder, der er “i gang med noget”.

Om linoleumstrykkene

Hvert linoleumstryk er trykt på 250-grams bomuldspapir af høj kvalitet og med flotte rustikke kanter. Jeg blander selv farverne af oliebaseret tryksværte, og farven kan derfor variere fra tryk til tryk. Jeg trykker med trykpresse og lægger så meget pres på, at papiret bliver let præget.

Format og indramning: Målene på papiret er ikke standardmål (se trykkets mål ved at klikke på det). Trykkene kan skæres til, så de passer gængse standardrammer – derved mister det desværre de rustikke kanter (skriv til mig, så skærer jeg det til). Ellers foreslår jeg at sætte et stykke papir bag trykket, når det sættes i ramme.

Om papirklippene

Papirklippene er egentlig prægninger på grafikpapir klippet og skåret ud i hånden. Derfor har hvert klip en let tredimensionel karakter. Jeg vælger som udgangspunkt en hvid eller lys grå baggrund, men baggrundspapiret kan skiftes til en anden farve, hvis man ønsker en større kontrast eller generelt at sætte sit eget præg på det.

Jeg arbejder desuden på en anden serie af papirværker, hvor jeg især lader mig inspirere af skulpturer. Skulpturerne tegnes om og bearbejdes, sættes sammen på kryds og tværs og til nye fortællinger. Værkerne kommer ikke på webshoppen men vises primært på instagram og på udstillinger. De er som regel til salg med mindre de skal bruges til en udstilling.

Om malerierne

Jeg lægger kun et lille udvalg af mine malerier op, og nogle af dem er allerede solgt. Jeg sender dog gerne en mail med flere værkeksempler eller byder ind til et kig i atelieret på Frederiksberg. Følg også med på Instagram og Facebook, hvor jeg løbende lægger nyt op.

Malerier kan sende med PostNord eller GLS.

Betaling

Når du handler i webshoppen, kan du betale med Paypal, via bankoverførsel eller med Mobilepay (tlf. 20624261). Varen bliver sendt, når jeg har modtaget betalingen.

Alle oplyste priser er inklusiv moms.

Levering

Jeg sender din ordre med DAO eller PostNord, som har en leveringstid på 1-5 hverdage. Langt de fleste ordrer afsendes senest et døgn efter betalingen er modtaget. Du vil blive kontaktet, hvis jeg får problemer med at holde de lovede 1-5 hverdage.

Varer købt i webshoppen kan også afhentes på Nørrebro. Vælger du denne leveringsmetode, sparer du fragten.

Har du spørgsmål til din ordre, er du velkommen til at kontakte mig på kristinehellesoe@gmail.com. Husk at oplyse ordrenummer.